§ Lov om CO2-kvoter · kapitel 30 af 32
Kapitel 14 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
LOV nr 1767 af 28/12/2023
§ 27. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 27. april 2022, ophæves.
Stk. 3. Udledningstilladelser udstedt i medfør af § 12 i lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 27. april 2022, jf. stk. 1, forbliver i kraft, indtil de udløber, tilbagekaldes eller erstattes af en udledningstilladelse udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. Regler, der er fastsat i henhold til lov om CO2-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 27. april 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.
§ 28. Loven har virkning for brændstofoperatører fra den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 4 har virkning for brændstofoperatører fra den 1. januar 2025.