Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v. § 3

§ 3. Erhvervsstyrelsen varetager de nødvendige aktiviteter for den fælles digitale infrastrukturs funktion, herunder vedligehold og drift af Nemhandelsregisteret og andre centrale softwarekomponenter i de kommunikationsnetværk, der indgår i den fælles digitale infrastruktur.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte aktiviteter og komponenter, herunder regler om krav til registrering, vilkår for brug m.v.

Kilde: Retsinformation.dk