Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester § 25
§ 25. Før importøren bringer et produkt i omsætning, skal den pågældende sikre sig følgende:
-
Fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, jf. § 17, stk. 1, nr. 1.
-
Fabrikanten har opfyldt mærkningskravene, jf. § 19.
-
Produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk.
Stk. 2. Bortset fra produkter, der er fritaget for at overholde tilgængelighedskravene, jf. § 8, stk. 1, skal importøren i øvrigt sikre sig følgende:
-
Fabrikanten har udarbejdet overensstemmelsesvurderingsproceduren, jf. § 17, stk. 1, nr. 2.
-
Produktet er forsynet med CE-mærkning og ledsaget af EU-overensstemmelseserklæringen.
Stk. 3. Importøren skal opbevare en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, i 5 år efter at det pågældende produkt er bragt i omsætning, og sikre, at denne og den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for kontrolmyndighederne, når de anmoder herom.
Kilde: Retsinformation.dk