§ Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester · kapitel 27 af 28
Kapitel 13 – Ændringer i anden lovgivning
LOV nr 801 af 07/06/2022
§ 60. I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:
- Efter § 22 indsættes i kapitel 6:
»§ 22 a. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om minimumskrav til alarmcentralernes behandling af alarmkommunikationer fra slutbrugere, herunder en pligt til
-
at understøtte specifikke alarmkommunikationer og
-
at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og beredskabstjenesterne, herunder gennem etablering af nødvendig teknisk infrastruktur.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om alarmcentralernes behandling, herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger i forbindelse med alarmbehandlingen.
§ 22 b. Justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om minimumskrav til beredskabstjenesternes behandling af alarmeringer fra alarmcentralerne, herunder en pligt til
-
at understøtte specifikke alarmeringer og alarmkommunikationer ved alarmcentralernes viderestilling af alarmkommunikationer og
-
at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og beredskabstjenesterne, herunder gennem etablering af nødvendig teknisk infrastruktur.«