Bogføringsloven § 4
§ 4. Som regnskabsmateriale anses:
-
Registreringer, herunder transaktionssporet.
-
Beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer, jf. § 6.
-
Bilag.
-
Oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet.
-
Dokumentation for oplysninger i noterne og ledelsesberetningen i årsrapporten og for skøn og vurderinger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport.
-
Regnskaber, opgørelser og opstillinger, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning, og frivilligt udarbejdede regnskaber, der er aflagt efter årsregnskabsloven, og som ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug.
-
Eventuelle revisionsprotokoller eller anden tilsvarende rapportering.
Kilde: Retsinformation.dk