Lov om forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere § 5
§ 5. Ansøgning om dækning af udgifter indsendes til kommunen af den socialfaglige medarbejder på vegne af den borger, der modtager støtte i henhold til § 3. Kommunen er forpligtet til at dække udgifter i form af træk på det personlige budget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunen kan afvise at dække udgifterne, hvis borgeren ønsker at anvende det personlige budget til dækning af aktiviteter m.v., der ligger uden for formålet efter § 1.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kilde: Retsinformation.dk