Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport § 5
§ 5. I forbindelse med indgåelse af aftale efter § 4 kan kommunalbestyrelsen og regionsrådet yde betaling til operatøren af ladepunkter, såfremt
-
etablering af ladepunkter eller levering af opladningstjenester finder sted for at opfylde kommunens eller regionens forpligtelser efter anden lovgivning,
-
betaling sker med midler, der er modtaget fra enten staten, EU eller private med henblik på at etablere ladepunkter på kommunens eller regionens arealer,
-
betaling sker med midler, der stammer fra indtægter, som kommunen eller regionen tidligere har modtaget i forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 4,
-
ladepunktet etableres med henblik på opladning af private køretøjer tilhørende kommunens eller regionens medarbejdere og gæster,
-
ladepunktet etableres med henblik på opladning af kommunens eller regionens egne elektriske køretøjer eller
-
adgangen til at yde betaling følger af regler fastsat af transportministeren, jf. stk. 2.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet ud over de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte tilfælde inden for visse rammer kan yde betaling til operatøren af ladepunkter i forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 4.
Kilde: Retsinformation.dk