Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 35

§ 35. I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, § 21 i lov nr. 2055 af 16. november 2021 og § 3 i lov nr. 2623 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 9 e eller« til: »§ 9 e,«.

  2. I § 2, stk. 2, nr. 5, ændres »danske myndigheder m.v.« til: »danske myndigheder m.v., eller«.

  3. I § 2, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«

  1. Efter § 4 a indsættes:

»§ 4 b. Denne lovs bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., suspenderes i 3 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen efter denne lovs § 4, stk. 2, eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. I tilfælde af massetilstrømning kan suspensionsperioden som anført i stk. 1 forlænges i yderligere op til 3 måneder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at suspendere eller at forkorte suspensionen af denne lovs bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., såfremt antallet af personer, der bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke er til hinder herfor.«

  1. I § 10, stk. 4, ændres »jf. § 4« til: »jf. denne lovs § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

  2. I § 15 d, stk. 4, ændres »jf. § 4« til: »jf. denne lovs § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

  3. I § 16, stk. 8, 1. pkt., ændres »jf. § 4« til: »jf. denne lovs § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

  4. I § 19, stk. 2, ændres »jf. § 4, stk. 2« til: »jf. denne lovs § 4, stk. 2, eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

  5. I § 34 ændres »jf. § 4« til: »jf. denne lovs § 4 eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine«.

Kilde: Retsinformation.dk