← Hjemrejseloven

§ Hjemrejseloven · kapitel 28 af 28

Kapitel 14 – Ikrafttræden m.v.

LOV nr 982 af 26/05/2021

§ 24. Loven træder i kraft den 1. juni 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 4, § 13, stk. 6, § 16, stk. 8, 2. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt., og § 23, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 3. Kontrakter efter udlændingelovens § 42 c, stk. 1, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er udarbejdet for udlændinge over 18 år, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, forbliver i kraft, indtil de erstattes af en hjemrejsekontrakt efter § 5.

Stk. 4. Myndighedernes vurdering af, om en udlænding medvirker til sin udrejse, der foreligger på tidspunktet for lovens ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil vurderingen erstattes af en afgørelse om, hvorvidt udlændingen medvirker til sin udrejse efter § 3. Afgørelsen om medvirken træffes med udgangspunkt i udlændingens forhold og handlinger på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens afgørelse.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om repatrieringsstøtte fra udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 5, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6. Stk. 6. Overtrædelse af pålæg om foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, pålæg om meldepligt, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3 og 7, og pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4-6, pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og pålæg om underretningspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 2.

Stk. 7 Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 1, stk. 5.

Stk. 8. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 18, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 14.

§ 25. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som ændret senest ved lov nr. 721 af 27. april 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 9 c, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 30« til: »hjemrejselovens § 1«.

  2. I § 14 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 40, stk. 6, 1. pkt.« til: »hjemrejselovens § 3, stk. 1.«

  3. I § 25 a, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 40, stk. 11« til: »§ 40, stk. 10«.

  4. I § 27 d, stk. 1 og 2, indsættes efter »Udlændingestyrelsen«: », Hjemrejsestyrelsen«.

  5. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Regler om indrejseforbud, udrejsefrist, processuelt ophold, opsættende virkning og frihedsberøvelse«.

  1. § 30 ophæves.

  2. § 30 a ophæves.

  3. I § 32, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) Der er truffet afgørelse om, at udlændingen ikke har medvirket til sin udrejse i medfør af hjemrejselovens § 3, stk. 2.«

  1. I § 32, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr. 2«: »eller 6«.

  2. I § 32, stk. 4, nr. 1 og 3, stk. 5, nr. 2, og stk. 7, 4. pkt., indsættes efter »stk. 1, nr. 2«: »eller 6«.

  3. I § 32 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Et indrejseforbud, der er meddelt i medfør af stk. 1, nr. 2 eller 6, kan forkortes, hvis en udlænding medvirker til udrejsen, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 3. Indrejseforbuddet kan ikke forkortes til mindre end halvdelen af det allerede meddelte.«

  1. I § 33, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»For en udlænding, som er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7, og som inden 14 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse oplyser, at vedkommende ikke ønsker afgørelsen behandlet efter § 53 a, stk. 2, 4. pkt., fastsættes en frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.«

  1. I § 33, stk. 5, 1. pkt., ændres »fastsætter politiet« til: »fastsættes«.

  2. I § 34, stk. 1, udgår »og indtil en afgørelse herom kan iværksættes,«, og efter »politiet« indsættes: »eller Udlændingestyrelsen«, i nr. 1 og 2 indsættes efter »politiet«: »eller Udlændingestyrelsen«, i nr. 3 indsættes efter »politiets«: »eller Udlændingestyrelsens«, og i nr. 4 indsættes efter »politiet«: »eller Udlændingestyrelsen«.

  3. I § 34, stk. 2, indsættes efter »Politiet«: »eller Udlændingestyrelsen«, »eller udrejsen« udgår, og efter »politiet« indsættes: »eller Udlændingestyrelsen«, i nr. 2 ændres »afhøring ved« til: »samtale med«, og i nr. 4 udgår »og stk. 8, 2. pkt.,«.

  4. § 34, stk. 3-7, ophæves.

  5. § 35 ophæves.

  6. § 35 a ophæves.

  7. § 36, stk. 1, 1., 3. og 4. pkt., ophæves.

  8. I § 36, stk. 1, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 5«.

  9. I § 36, stk. 2, 1. pkt., udgår »og stk. 8, 2. pkt.,«.

  10. I § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres »afhøring ved politiet eller« til: »samtale med«.

  11. I § 36, stk. 4, udgår »og udsendelse af landet«.

  12. I § 36, stk. 4, nr. 1, ændres »afhøringer ved politiet eller« til: »samtaler med«.

  13. § 36, stk. 5-9, ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 5.

  1. I § 36, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., og i § 37, stk. 7, 2. pkt., og stk. 9, 1. pkt., ændres »2. pkt.« til »1. pkt.«

  2. I § 37, stk. 1, 1., 3. og 5 pkt., stk. 7, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt., og § 37 a, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., to steder i § 37 b, stk. 1 og 2, i § 37 c, stk. 1 og stk. 5, 1. pkt., to steder i § 37 d, stk. 1, 1. pkt., i stk. 2, 1. pkt., stk 3 og stk. 4, 1. pkt., og tre steder i stk. 5, 1. pkt., to steder i § 37 e, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., og § 37 k, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 36«: »og hjemrejselovens § 16«.

  3. To steder i § 37, stk. 3, 4. pkt., ændres »5. pkt.« til: »2. pkt.«

  4. I § 37 a, stk. 7, 2. pkt., ændres »§ 36, stk. 1, 1.-5. pkt.« til: »§ 36, stk. 1, 1. og 2. pkt., og hjemrejselovens § 16.«

  5. I § 37 d, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og i § 37 e, stk. 1, 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse,« til: »for at sikre udlændingens udrejse,«.

  6. § 40, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 6-12.

  1. I § 40, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., og stk. 12, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 11, 1. og 2. pkt., udgår »eller politiet«.

  2. I § 40 a, stk. 2, nr. 2, ændres »30, stk. 1« til »hjemrejselovens § 1, stk. 1«, og i nr. 6 ændres »stk. 8, 1. og 2. pkt.« til: »hjemrejselovens § 13, stk. 1 og 2«.

  3. I § 40 a, stk. 2, nr. 6, ændres »indkvarteringssteder, eller« til: »indkvarteringssteder,«, og i nr. 7 ændres »politiets« til: »Udlændingestyrelsens«, og »meldepligt.« ændres til: »meldepligt, eller«.

  4. I § 40 a, stk. 2, nr. 7, § 48 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 48 e, stk. 1, 3. pkt., ændres »politiet« til: »Udlændingestyrelsen«.

  5. I § 40 a, stk. 2, indsættes som nr. 8:

»8) som er pålagt at give møde efter hjemrejselovens §§ 11 eller 12 til brug for Hjemrejsestyrelsens administration af den pålagte meldepligt.«

  1. I § 40 a, stk. 3, 2. pkt., og stk. 9, 1. pkt., og § 40 b, stk. 3, 2. pkt., og stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »Politiet«: », Hjemrejsestyrelsen«.

  2. I § 40 a, stk. 9, 2. pkt., og § 40 b, stk. 9, 2. pkt., indsættes efter »Politiet«: »og Hjemrejsestyrelsen«.

  3. I § 40 c, stk. 2, udgår »Politiet og«.

  4. § 42 a, stk. 8-11, ophæves.

Stk. 12-19 bliver herefter stk. 8-15.

  1. I § 42 a, stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 5 og 11« til: »jf. stk. 5 og hjemrejselovens § 13, stk. 5«, og »jf. stk. 11« ændres til: »jf. hjemrejselovens § 13, stk. 5«.

  2. I § 42 a, stk. 13, der bliver stk. 9, ændres »Udlændingestyrelsen kan bestemme« til: »Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen kan bestemme«, og »stk. 15« ændres til: »stk. 11«, i nr. 1 ændres »en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet,« til: »en samtale med Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen,«, i nr. 2 indsættes efter »indkvarteringsstedet,«: »jf. stk. 7, 4. pkt., og hjemrejselovens § 13, stk. 3,«, i nr. 4 ændres »en i § 34, stk. 1-3 og 7, nævnt foranstaltning,« til: »en foranstaltning efter § 34 eller Hjemrejsestyrelsens bestemmelse om en foranstaltning efter hjemrejselovens § 11 eller et pålæg efter hjemrejselovens § 12, stk. 1,«, og i nr. 5 indsættes efter »jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt.,«: »eller hjemrejselovens § 9, stk. 2, 1. pkt.,«.

  3. I § 42 a, stk. 14, der bliver stk. 10, ændres »Udlændingestyrelsen skal« til: »Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen skal«, og i stk. 14, nr. 2, ændres »politiet« til: »Hjemrejsestyrelsen«, og »§ 40, stk. 6, 1. pkt.« ændres til: »hjemrejselovens § 3.«

  4. I § 42 a, stk. 15, der bliver stk. 11, ændres »Udlændingestyrelsen skal« til: »Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen skal«, »og en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35,« ændres til: »en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens § 14, en udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, og en udlænding, der er udvist efter § 25,«, i stk. 15, nr. 1, ændres »en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet,« til: »en samtale med Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen,«, og i nr. 2 indsættes efter »indkvarteringsstedet,«: »jf. stk. 7, 4. pkt., og hjemrejselovens § 13, stk. 3,«.

  5. § 42 a, stk. 15, nr. 3, 4 og 5, der bliver stk. 11, nr. 3, 4 og 5, affattes således:

»3) udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 2,

  1. udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 2-4,

  2. udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om underretningspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 4,«.

  1. I § 42 a, stk. 15, nr. 6, der bliver stk. 11, nr. 6, indsættes efter »jf. § 42 d, stk. 2, 1. pkt.,«: »eller hjemrejselovens § 9, stk. 2, 1. pkt.,«.

  2. I § 42 a, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 13, nr. 1-4 og 6, og stk. 14« til: »stk. 9, nr. 1-4 og 6, og stk. 10«.

  3. I § 42 a, stk. 17, der bliver stk. 13, indsættes efter »Udlændingestyrelsen«: »eller Hjemrejsestyrelsen«, og »stk. 13-16« ændres til: »stk. 9-12«.

  4. I § 42 a, stk. 19, 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 13-16« til: »stk. 9-12«.

  5. I § 42 b, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 42 c«: »eller hjemrejselovens § 5, stk. 1, eller forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver efter hjemrejselovens § 9, stk. 1«.

  6. I § 42 b, stk. 11, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 42 c«: »eller hjemrejselovens § 5, stk. 1, eller forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver efter hjemrejselovens § 9, stk. 1«.

  7. I § 42 c, stk. 1, ændres »§ 42 a, stk. 1 eller 2« til: »§ 42 a, stk. 1«, og efter »stk. 3« indsættes: », dog ikke for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31«.

  8. I § 42 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder dog ikke for udlændinge omfattet af § 42 a, stk. 2, for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller for udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31.«

  1. I § 42 e, stk. 2, 2. pkt., ændres »politiet« til: »Hjemrejsestyrelsen«, og »§ 40, stk. 6, 1. pkt.« ændres til: »hjemrejselovens § 3, stk. 1.«

  2. I § 42 e, stk. 3, ændres »§ 42 a, stk. 1 og 2« til: »§ 42 a, stk. 1«, og efter »stk. 3« indsættes: », dog ikke for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31«.

  3. I § 42 f, stk. 2, ændres »§ 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2« til: »§ 42 a, stk. 1, 1. pkt.«, og efter »§ 7« indsættes: », dog ikke for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31«.

  4. I § 42 f, stk. 3, ændres »§ 42 a, stk. 1 eller 2« til: »§ 42 a, stk. 1«, og efter »§ 48 e, stk. 2« indsættes: », dog ikke for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31«.

  5. I § 42 f, stk. 4, ændres »§ 42 a, stk. 1 eller stk. 2« til: »§ 42 a, stk. 1«, og efter »stk. 3« indsættes: », dog ikke for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31«.

  6. I § 42 j, stk. 1, nr. 3., ændres »§ 35, stk. 1, nr. 1, og stk. 2« til: »hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, og stk. 2«.

  7. I § 42 k, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 40, stk. 6, 1. pkt.« til: »hjemrejselovens § 3, stk. 1.«

  8. I § 42 l, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 40, stk. 6, 1. pkt.« til: »hjemrejselovens § 3, stk. 1.«

  9. § 43, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

  1. I § 43, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 2 og 3«, og i stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »Stk. 3« til: »Stk. 2«.

  2. § 43 a og § 43 b ophæves.

  3. I § 45 a, stk. 1 og 2, indsættes efter »Styrelsen for International Rekruttering og Integration,«: »Hjemrejsestyrelsen,«, og efter »lov« indsættes: »eller hjemrejseloven«.

  4. I § 45 a, stk. 4, indsættes efter »Styrelsen for International Rekruttering og Integration,«: »Hjemrejsestyrelsen,«.

  5. I § 45 c, stk. 1, indsættes efter »Styrelsen for International Rekruttering og Integration,«: »Hjemrejsestyrelsen,«, og efter »lov« indsættes: »eller hjemrejseloven«.

  6. I § 45 c, stk. 2 og 3, indsættes efter »lov«: »eller hjemrejseloven«.

  7. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2-4,« til: »stk. 2-5 og 9,«.

  8. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Afgørelse om optagelse af fingeraftryk efter § 40 a, stk. 2, nr. 4, og optagelse af personfotografi efter § 40 b, stk. 2, nr. 3, og afgørelse om meddelelse af indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6, og om forkortelse af et allerede meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 9, træffes af Hjemrejsestyrelsen.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

  1. I § 46, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter »til«: », eller, hvis forlængelse sker som følge af indgåelse af en hjemrejsekontrakt eller Hjemrejsestyrelsens afgørelse herom, jf. § 5, stk. 2 eller 3, i hjemrejseloven, af Hjemrejsestyrelsen«.

  2. I § 46 indsættes som stk. 9 og 10:

»Stk. 9. Hjemrejsestyrelsen kan ændre en udrejsefrist efter § 33, stk. 2, 4. pkt., til straks, når Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding ikke medvirker til sin udrejse efter hjemrejselovens § 3, stk. 2.

Stk. 10. Hjemrejsestyrelsen fastsætter efter § 33, stk. 5, udrejsefristen til straks.«

  1. I § 46 a, stk. 1, ændres »Udlændingestyrelsens« til: »Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens«.

  2. I § 46 a, stk. 2, nr. 3, ændres »om afvisning, jf.« til: »efter«, og efter »3. pkt.« indsættes: », § 34, § 40 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 1-3 og 5, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, § 40 b, stk. 2, nr. 1 og 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, § 43, stk. 2, og § 48, stk. 4.«

  3. I § 46 a, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 40, stk. 13« til: »§ 40, stk. 12«, og »§ 42 a, stk. 7, 3. pkt., og stk. 8 og 10« ændres til: »§ 42 a, stk. 7, 3. pkt.«

  4. I § 46 a, stk. 6, indsættes som nr. 9:

»9) Hjemrejsestyrelsens afgørelser om fastsættelse af udrejsefrist efter § 33, stk. 5.«

  1. I § 46 b indsættes efter »Styrelsen for International Rekruttering og Integration,«: »Hjemrejsestyrelsen,«, og efter »lov« indsættes: »eller hjemrejseloven«.

  2. § 48 affattes således:

»§ 48. Afgørelser efter § 28, stk. 1-4, og stk. 7, 3. pkt., § 34, § 40 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 1-3 og 5, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, § 40 b, stk. 2, nr. 1 og 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, og § 43, stk. 2, træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser efter § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, og §§ 37 g og 37 j træffes af vedkommende politidirektør.

Stk. 2. Politidirektørens afgørelser efter § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, og § 37 e, stk. 1 og 4, kan påklages til Rigspolitichefen. Politidirektørens afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter bestemmelserne nævnt i 1. pkt. kan kun påklages, hvis afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter §§ 37, 37 c-37 e eller 37 k.

Stk. 3. Afgørelser efter § 40, stk. 9 og 10, træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser om, at dokumenter eller genstande og aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring, jf. § 40, stk. 10, kan endvidere træffes af Udlændingestyrelsen. De afgørelser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med justitsministeren delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om optagelse af fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, som ansøger om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1, til vedkommende politidirektør.«

  1. I § 52 c, stk. 3, indsættes efter »Integration«: », Hjemrejsestyrelsen«.

  2. I § 53 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»For så vidt angår udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7, anses afgørelsen dog først for påklaget til Flygtningenævnet efter 14 dage fra tidspunktet for, at Udlændingestyrelsens afgørelse er kommet til udlændingens kundskab.«

  1. I § 53 a, stk. 2, 5. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«

  2. I § 58 udgår »§ 40, stk. 6, 3. pkt.,«.

  3. I § 58 f indsættes efter »politiets«: »eller Hjemrejsestyrelsens«.

  4. I § 58 g, stk. 1, ændres »Rigspolitichefen« til: »Udlændingemyndighederne«.

  5. I § 58 g, stk. 1, nr. 9, udgår »eller«.

  6. I § 58 g, stk. 1, nr. 10, ændres »nr. 2.« til: »nr. 2, eller«.

  7. I § 58 g, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) udlændingen er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6.«

  1. I § 58 g, stk. 2, ændres »Rigspolitichefen« til: »Udlændingemyndighederne«.

  2. I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 34, stk. 1-3 og 7« til: »§ 34«, »§ 42 a, stk. 8, 2. pkt.,« og »og stk. 8, 4. pkt.,« udgår, og »1 år« ændres til: »4 måneder«.

  3. § 60, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

  4. § 60, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

  1. § 62 a ophæves.

§ 26. I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 130 af 31. januar 2021, foretages følgende ændringer:

  1. § 3, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

  1. I § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 11, og § 10, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 3, stk. 1 eller 7« til: »§ 3, stk. 1 eller 6«.

§ 27. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. november 2020, som ændret senest ved lov nr. 709 af 26. april 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 143, 1. pkt., ændres »udlændingelovens § 60, stk. 2« til: »hjemrejselovens § 23, stk. 2«.

§ 28. I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, foretages følgende ændringer:

  1. Efter § 75 indsættes før overskriften før § 76:

»§ 75 a. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding, som er idømt fængselsstraf i op til 4 måneder eller er idømt fængselsstraf for overtrædelse af hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, og som i den forbindelse er udvist af landet, skal udsendes straks.

Stk. 2. Inden det bestemmes, om udlændingen skal udsendes straks, vurderer Hjemrejsestyrelsen, om hensynet til retshåndhævelsen eller andre særlige omstændigheder taler for, at straffen ikke bør afbrydes efter stk. 1.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om strafafbrydelse efter stk. 1 og 2 og om genoptagelse eller iværksættelse af strafafsoning efter § 77, stk. 2.«

  1. I § 77 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Straffuldbyrdelsen genoptages, hvis en udlænding, der har fået afbrudt straffuldbyrdelsen, jf. § 75 a, stk. 1, på ny uden lovligt grundlag opholder sig her i landet inden for 5 år efter gennemførelse af udsendelsen.«

§ 29. I lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), som ændret ved § 29 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 22 i lov nr. 1550 af 27. december 2019, § 17 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 8 i lov nr. 821 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

  1. § 1, nr. 10, 11 og 14, ophæves.

  2. § 1, nr. 24, ophæves.

  3. § 14, stk. 4 og 6, ophæves.

§ 30. I lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) foretages følgende ændringer:

  1. § 1, nr. 84, ophæves.

  2. § 11, stk. 3, ophæves.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens §§ 1-23 og 25 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lovens § 28 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 26. maj 2021

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Mattias Tesfaye