§ Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022 · kapitel 11 af 12
Kapitel 5 – Ændringer i anden lovgivning
LOV nr 876 af 12/05/2021
§ 10. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:
- § 75, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Et medlem kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1, hvis medlemmet har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
-
§ 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
-
§ 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),
-
lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag eller
-
lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«
- § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således:
»6) Medlemmer, som har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit i medfør af
a) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
b) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),
c) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag eller
d) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«
§ 11. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, foretages følgende ændring:
- § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En person kan ikke tilmeldes fleksydelsesordningen, hvis personen har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
-
§ 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),
-
§ 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
-
lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag eller
-
lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.«
§ 12. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 12. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 707 af 26. april 2021, foretages følgende ændringer:
- § 26 n, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Praktikydelse eller aktiveringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
- § 26 n, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) Uddannelsesydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
-
I § 26 n, stk. 1, nr. 14, indsættes efter »arbejdsfortjeneste efter«: »bistandsloven og«.
-
I § 26 n, stk. 1, nr. 18, udgår »påbegyndt«.
-
I § 26 s, stk. 1, 2. pkt., ændres »tidligst kan overgå« til: »overgår«.
-
I § 26 s, stk. 7, 1. pkt., ændres »regnes perioden efter stk. 1, 2. pkt., fra 7 dage efter tidspunktet for afgørelsen om ret til tidlig pension frem til« til: »skal perioden efter stk. 1, 2. pkt., være opfyldt efter tidspunktet for afgørelsen om ret til tidlig pension og 9 måneder frem, medmindre personen allerede opfylder kravet efter stk. 1, 2. pkt., ved«.
-
§ 26 s, stk. 7, 2. pkt., affattes således:
»Tilsvarende gælder, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 26 r, stk. 2, efter det tidspunkt, hvor personen tidligst kan overgå til tidlig pension.«
-
I § 26 t, stk. 1, 1. pkt., ændres »Udbetaling Danmark skal, senest 3 måneder før en person overgår« til: »Udbetaling Danmark skal, senest 3 måneder før en person kan overgå«, og i 2. pkt. indsættes efter »bekræfte«: »tidspunktet for«.
-
I § 26 t, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse efter § 26 r, stk. 2, efter det tidspunkt, hvor personen tidligst kan overgå til tidlig pension.«
-
I § 26 u ændres »og om overgang til tidlig pension efter § 26 t« til: », om overgang til tidlig pension efter § 26 t og om udbetaling af tidlig pension efter § 33, stk. 3«.
-
I § 32 i, stk. 3, 1. pkt., ændres »pensionsbeskatningslovens § 29« til: »pensionsbeskatningslovens § 29 A«.
-
I § 33, stk. 3, ændres i 1. pkt. »truffet afgørelse om« til: »truffet endelig afgørelse om overgang til«, og 2. pkt. ophæves.