§ Lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland · kapitel 6 af 6
Kapitel IV – skatter af enhver art og betegnelse, jf. artikel 29, stykke 1, og artikel 30, stykke 2·”
LOV nr 2191 af 30/11/2021
Artikel 21
Overenskomstens protokol affattes således:
”Protokol
til Overenskomst
mellem
Kongeriget Danmark
og
Forbundsrepublikken Tyskland
til ophævelse af dobbeltbeskatning
for så vidt angår indkomst- og formueskatter
såvel som skatter på boer, arv og gave
og til forhindring af skatteunddragelse og -omgåelse
Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland er blevet enige om følgende bestemmelser, der skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:
Vedrørende artikel 29
Behandlingen af personoplysninger under overenskomsten skal ske i overensstemmelse med ”Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)” og med alle andre bestemmelser om databeskyttelse, som vedtages af den berørte kontraherende stat·”
Artikel 22
-
Denne ændringsprotokol skal ratificeres; ratifikationsinstrumenterne skal udveksles hurtigst muligt.
-
Denne ændringsprotokol træder i kraft på datoen for udveksling af ratifikationsinstrumenterne. Overenskomsten som ændret ved denne ændringsprotokol har derefter virkning i begge kontraherende stater:
a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, for skatter pålignet for perioder der begynder den 1. januar eller senere i det første kalenderår, der følger efter det år, hvor denne ændringsprotokol træder i kraft,
b) for så vidt angår skatter på dødsboer, arv og gaver, for boer efter personer, som døde den 1. januar eller senere i det første kalenderår, der følger efter det år, hvor denne ændringsprotokol træder i kraft, og for skat på gaver for gaver, som ydes den 1. januar eller senere i det nævnte kalenderår,
c) for så vidt angår kildeskatter, på beløb, der betales den 1. januar eller senere i det første kalenderår, der følger efter det år, hvor denne ændringsprotokol træder i kraft.
Udfærdiget i København den 1. oktober 2020 i to eksemplarer, hver på dansk og tysk med samme gyldighed.
For
For
Kongeriget Danmark
Forbundsrepublikken Tyskland
Morten Bødskov
Detlev Rünger