Lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark § 4
§ 4. Arbejdsgivere, der er omfattet af § 1, stk. 1, skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig plan for covid-19-test for tilrejsende arbejdskraft fra lande, regioner eller områder omfattet af regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4.
Stk. 2. Planen skal indeholde følgende:
-
Oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren informerer de ansatte om covid-19-testen i Danmark, jf. § 1, stk. 1, herunder hvornår, hvor og hvordan testen foretages.
-
Oplysninger om, hvordan arbejdsgiveren løbende holder sig orienteret om, hvilke lande, regioner eller områder der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4.
-
En oversigt over ansatte, der er indrejst i Danmark, herunder oplysninger om, hvilket land, hvilken region eller hvilket område de ansatte er indrejst fra, oplysninger om dato for covid-19-test før indrejse i Danmark, hvis de pågældende er omfattet af krav herom, oplysninger om dato for covid-19-test efter indrejse i Danmark, jf. § 1, stk. 1, og oplysninger om eventuel undtagelse fra kravet om test i henhold til § 1, stk. 6, eller regler fastsat i medfør af § 1, stk. 7.
Stk. 3. Planen skal løbende ajourføres i forbindelse med ansattes indrejse i Danmark.
Stk. 4. Planen skal efter anmodning fremvises for Arbejdstilsynet.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om yderligere krav til planens indhold.
Kilde: Retsinformation.dk