§ Klimaloven · kapitel 12 af 12
Kapitel 6 – Ikrafttræden m.v.
LOV nr 965 af 26/06/2020
§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Klimarådets nuværende formand og medlemmer fortsætter indtil udløbet af den periode, de er udpeget for, og kan efter udløbet af deres første periode genudpeges én gang for yderligere 4 år. Klimarådets formand kan beslutte, at 2 af de medlemmer, som er medlemmer af Klimarådet ved lovens ikrafttræden, efter udløbet af deres anden periode kan udpeges for yderligere 2 år.
Stk. 3. Lov nr. 716 af 25. juni 2014 om Klimarådet, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger ophæves.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Marselisborg Slot, den 26. juni 2020
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Dan Jørgensen