Lov om produkter og markedsovervågning § 14
§ 14. Er et produkt ikke i overensstemmelse med, eller lever en erhvervsdrivende ikke op til regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, kan kontrolmyndigheden udstede påbud til enhver, der har bragt et produkt i omsætning, eller som har været et led i afsætningen af et produkt, om at
-
advare brugerne om de risici, der er ved produktet,
-
standse markedsføring, der kan vildlede brugerne,
-
afhjælpe forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne,
-
standse salg eller udlevering af produktet,
-
tilbagetrække produktet fra markedet effektivt og øjeblikkeligt,
-
tilbagekalde produktet fra brugerne eller
-
destruere produktet på forsvarlig måde.
Kilde: Retsinformation.dk