§ Lov om produkter og markedsovervågning · kapitel 13 af 24
Kapitel 1 – Anvendelsesområde og definitioner
LOV nr 799 af 09/06/2020
§ 1. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (markedsovervågningsforordningen).
§ 2. Loven finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af følgende direktiver eller forordninger:
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om materiel og sikringssystemer til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om tilgængeliggørelse på markedet af trykbærende udstyr.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om transportabelt trykbærende udstyr.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af simple trykbeholdere på markedet.
-
Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhedskrav til legetøj.
-
Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tovbaneanlæg.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof.
Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på:
-
Elektrisk materiel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 9.
-
Gasmateriel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 15.
§ 3. Loven finder anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning, som gennemfører eller supplerer EU-harmoniseringsretsakterne omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-15, og som på en mere specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter.
§ 4. I denne lov forstås ved:
-
Erhvervsdrivende: En fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør, distributør, udbyder af distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der har forpligtelser i forbindelse med fremstillingen, tilgængeliggørelsen på markedet eller ibrugtagningen af produkter, som er omfattet af § 2, og enhver, der handler i en sådan erhvervsdrivendes navn eller på en sådan erhvervsdrivendes vegne som led i sit erhverv.
-
Elektrisk materiel: Materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i eller blive tilsluttet et elektrisk anlæg eller en elektrisk installation, bortset fra elektrisk materiel, som er særligt beregnet til brug om bord på skibe, på mobile offshoreanlæg eller i luftfartøjer og i køretøjer, der anvendes på jernbanenettet, samt elektrisk materiel i motorkøretøjer, der er beregnet til drift af motorkøretøjet, bortset fra ladestik, der er beregnet til at indgå i eldrevne motorkøretøjer.
-
Gasmateriel: Materiel af enhver art, der indgår i eller er beregnet til at indgå i gasanlæg eller gasinstallationer.
-
Produktforordninger: Samlet betegnelse for forordningerne i § 2, stk. 1, nr. 13-15.