§ Lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste · kapitel 16 af 18
Kapitel 7 – Undersøgelseskommissionens beslutninger og domstolsprøvelse heraf
LOV nr 1938 af 15/12/2020
§ 17. Undersøgelseskommissionen træffer beslutning ved stemmeflerhed, jf. dog § 3, stk. 4.
§ 18. Undersøgelseskommissionens beslutninger kan af enhver, der har retlig interesse heri, inden 2 uger efter at beslutningen er meddelt den pågældende, indbringes for Østre Landsret. Indbringelsen sker ved indgivelse af kæreskrift til undersøgelseskommissionen. Reglerne om kæremål i borgerlige sager finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Afholdes retsmøde, foregår mødet for lukkede døre.
Stk. 2. Beslutninger efter § 11, stk. 3, kan, inden 1 uge efter at beslutningen er meddelt, indbringes for Den Særlige Klageret. Retsplejelovens § 737 finder tilsvarende anvendelse. Afholdes retsmøde, foregår mødet for lukkede døre.