Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v. § 8
§ 8. I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14. september 2018, som ændret ved § 4 i lov nr. 870 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer:
- I § 5 indsættes som nr. 8:
»8) Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.«
- I § 7 e indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Enhver tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt efter denne lov, og dennes kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, eller § 7 a, stk. 3, nr. 4, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet kontaktoplysninger på de lønmodtagere, som virksomheden udstationerer til eller beskæftiger i Danmark. Kontaktoplysningerne skal kunne forevises inden for rimelig tid efter anmodning herom.
Stk. 5. Arbejdstilsynet kan videregive kontaktoplysninger, jf. stk. 4, til andre offentlige myndigheder, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med covid-19.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
- Efter § 7 f indsættes i kapitel 3 a:
»§ 7 g. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om en tjenesteyders pligt til at medvirke til at hindre udbredelse af og smitte med covid-19, herunder pligt til at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse af smitte blandt virksomhedens ansatte og pligt til at indhente yderligere oplysninger blandt virksomhedens ansatte.«
- I § 10 a, stk. 1, indsættes som nr. 4-6:
»4) Undlader at fremlægge kontaktoplysninger til myndighederne i henhold til § 7 e, stk. 4.
-
Undlader at betale lønmodtageren den timeløn, der er nævnt i § 8 c, stk. 1.
-
Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 8 d, stk. 1.«
Kilde: Retsinformation.dk