Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 13
§ 13. Jobcenteret har til opgave at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af jobsøgende og formidling af ledige.
Stk. 2. Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør følgende:
-
Vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.
-
Understøtter målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige.
-
Aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job.
-
Opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige.
Kilde: Retsinformation.dk