Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere § 2

§ 2. Der udbetales et månedligt børnetilskud på 700 kr. (2019-niveau) til personer, der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet, og som modtager enten

  1. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik,

  2. nedsat uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, eller

  3. uddannelseshjælp som uddannelsesparat efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik uden at være omfattet af §§ 1 eller 3, når den pågældende modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og ydelsen eller ydelserne er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Kilde: Retsinformation.dk