Lov om forberedende grunduddannelse § 37

§ 37. Institutionens leder sørger for, at undervisere på forberedende grunduddannelse har de undervisningskompetencer, som følger af § 38, og som i øvrigt er nødvendige, for at de forsvarligt kan varetage de undervisningsopgaver, som den enkelte underviser skal varetage. Institutionen sørger herigennem for, at underviserne kan gennemføre deres undervisning i overensstemmelse med de faglige og pædagogiske krav til undervisningen, og således at undervisningen af den enkelte elev kan medvirke til, at eleven når sine mål for uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kravene efter stk. 1.

Kilde: Retsinformation.dk