Lov om forberedende grunduddannelse § 10
§ 10. Der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse:
-
Almen grunduddannelse.
-
Produktionsgrunduddannelse.
-
Erhvervsgrunduddannelse.
Stk. 2. Almen grunduddannelse indeholder et basisniveau og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt et hf-forberedende niveau.
Stk. 3. Produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Stk. 4. Eleverne skal tilbydes relevante valgfag på tværs af uddannelsesspor.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
-
indhold, læreplaner og fagbilag for fagene henholdsvis faglige temaer, værkstedsundervisning m.v., jf. §§ 11-17,
-
fagrække, valgfag, faglige mål og identitet, herunder om del- og slutmål, indhold og opdeling på og varighed af forskellige niveauer,
-
didaktik, arbejdsformer og samspil på tværs af fag og faglige temaer og
-
prøve- og evalueringsformer.
Forløb på basisniveau
Kilde: Retsinformation.dk