§ Tatoveringsloven · kapitel 15 af 16
Kapitel 7 – Straf
LOV nr 695 af 08/06/2018
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som
-
undlader at opfylde registreringspligten, jf. § 4, stk. 1,
-
overtræder forbuddet i § 4, stk. 2,
-
undlader at opfylde kravene i § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 9,
-
overtræder et af forbuddene i § 10, stk. 1 og 2,
-
undlader at opfylde oplysningspligten efter § 11, stk. 2, eller
-
undlader at efterkomme et påbud efter § 14, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.