← Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

§ Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler · kapitel 21 af 24

Kapitel 9 – Tilsyn og klageadgang

LOV nr 58 af 30/01/2018

§ 25. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen for fonden udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet påser, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond overholder § 18, stk. 1, ved forvaltningen af midlerne. Reglerne i kapitel 5 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond finder tilsvarende anvendelse.

§ 26. Klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter denne lov, skal indgives til fonden, inden 4 uger fra den dag hvor afgørelsen er meddelt. Fonden vurderer, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.