§ Databeskyttelsesloven · kapitel 15 af 37
Kapitel 2 – Lovens geografiske anvendelsesområde
LOV nr 502 af 23/05/2018
§ 4. Loven og regler udstedt i medfør af loven gælder for behandling af personoplysninger, som foretages som led i aktiviteter, der udføres for en dataansvarlig eller en databehandler, som er etableret i Danmark, uanset om behandlingen finder sted i EU.
Stk. 2. Loven og regler udstedt i medfør af loven gælder endvidere for den behandling, som udføres for danske diplomatiske repræsentationer.
Stk. 3. Loven og regler udstedt i medfør af loven gælder for behandling af personoplysninger om registrerede, der befinder sig i Danmark, som foretages af en dataansvarlig eller databehandler, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteterne vedrører
-
udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede, der befinder sig i Danmark, uanset om betaling fra den registrerede er påkrævet, eller
-
overvågning af sådanne registreredes adfærd, for så vidt deres adfærd finder sted i Danmark.
Afsnit II
Behandlingsregler