Lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og til medarbejdere i juridiske enheder § 5

§ 5. Klage over en afgørelse truffet af den private virksomhed, der er udpeget i medfør af § 1, stk. 1, eller af en registreringsenhed, jf. § 2, efter regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, kan indbringes for Digitaliseringsstyrelsen.

Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen kan af den private virksomhed, der er udpeget i medfør af § 1, stk. 1, og af registreringsenheder, jf. § 2, kræve enhver oplysning, der er af betydning for klagebehandlingen.

Stk. 3. Digitaliseringsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kilde: Retsinformation.dk