NIS-loven § 8
§ 8. Udbydere af digitale tjenester skal identificere og træffe passende og forholdsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at styre risiciene i forhold til sikkerheden i de net- og informationssystemer, som de anvender i forbindelse med tjenesten. Under hensyntagen til teknologiens aktuelle stade skal disse foranstaltninger sikre et sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer, der står mål med risikoen. Udbyderen skal i den forbindelse inddrage følgende elementer:
-
Sikkerhed i systemer og faciliteter.
-
Håndtering af hændelser.
-
Styring af driftskontinuitet.
-
Monitorering, audit og testning.
-
Overholdelse af internationale standarder.
Stk. 2. Udbydere af digitale tjenester skal træffe foranstaltninger for at forebygge og minimere konsekvensen af hændelser, der berører sikkerheden i deres net- og informationssystemer for at sikre kontinuiteten i disse tjenester.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om foranstaltninger efter stk. 1 og 2.
Kilde: Retsinformation.dk