NIS-loven § 307 a
§ 307 a. Finanstilsynet udpeger mindst hvert andet år de penge- og realkreditinstitutter, der er operatører af væsentlige tjenester.
Stk. 2. Finanstilsynet skal i forbindelse med udpegningen efter stk. 1 lægge vægt på, at
-
de tjenester, der leveres, er væsentlige for opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige eller økonomiske aktiviteter,
-
leveringen af tjenesten afhænger af net- og informationssystemer og
-
en hændelse vil få væsentlige forstyrrende virkninger for leveringen af tjenesten.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om udpegning af operatører af væsentlige tjenester og de kriterier, Finanstilsynet kan lægge vægt på efter stk. 1 og 2. Finanstilsynet udarbejder en liste over tjenester, jf. stk. 2, nr. 1.«
- I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 44:
»44) Center for Cybersikkerhed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for centeret til at opfylde dets lovbestemte opgaver som nationalt centralt kontaktpunkt eller som CSIRT.«
- Efter § 354 g indsættes:
»§ 354 h. Finanstilsynet kan efter høring af den virksomhed, der underretter Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed om en hændelse, som har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som de leverer, orientere offentligheden om hændelsen, hvis offentlighedens kendskab hertil er nødvendig for at forebygge eller håndtere en igangværende hændelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.«
Kilde: Retsinformation.dk