Lov om forsikringsformidling § 42

§ 42. Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 7, § 9, stk. 2 og 3, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, § 10, stk. 2, jf. § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Overtrædelse af § 8, § 13, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1, § 19, stk. 3, jf. § 19, stk. 1 og 2, § 19, stk. 4, jf. § 19, stk. 1, § 20, stk. 5, jf. § 20, stk. 1-4, og § 20, stk. 6, jf. § 20, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 3. En forsikringsformidler, en genforsikringsformidler eller en accessorisk forsikringsformidler, der ikke efterkommer et påbud eller forbud, som er givet i medfør af §§ 22-25, 27 og 28, eller undlader at meddele oplysninger efter § 26, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 4. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en forsikringsformidler eller i en genforsikringsformidler, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 1 og 3.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør heraf er 5 år.

Stk. 7. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution.

Kilde: Retsinformation.dk