Kapitel 3 – Beskyttelse af forretningshemmeligheder under en retssag

§ 6. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som medvirker i en retssag vedrørende ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, eller som har adgang til dokumenter, der indgår som led i en sådan retssag, kan pålægges strafansvar efter straffelovens §§ 152-152 f, hvis den pågældende uberettiget bruger eller videregiver forretningshemmeligheder eller påståede forretningshemmeligheder, som den pågældende er blevet bekendt med som følge af deltagelsen i retssagen eller adgangen til dokumenterne, og som retten har identificeret som fortrolige. Dette gælder dog ikke, hvis retten har bestemt, at oplysningerne ikke er omfattet af § 2, nr. 1, eller hvis oplysningerne bliver almindeligt kendte eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, som normalt beskæftiger sig med den type oplysninger.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på advokater og deres autoriserede fuldmægtige, partnere og personale og andre, som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden.

Stk. 3. Den, som uden at være omfattet af stk. 1 eller 2 medvirker i en retssag vedrørende ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed, eller som har adgang til dokumenter, der indgår som led i en sådan retssag, og som uberettiget bruger eller videregiver forretningshemmeligheder eller påståede forretningshemmeligheder, som den pågældende er blevet bekendt med som følge af deltagelsen i retssagen eller adgangen til dokumenterne, og som retten har identificeret som fortrolige, straffes med bøde. Dette gælder dog ikke, hvis retten har bestemt, at oplysningerne ikke er omfattet af § 2, nr. 1, eller hvis oplysningerne bliver almindeligt kendte eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, som normalt beskæftiger sig med den type oplysninger.

§ 7. Når retten i sager om ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed træffer afgørelse efter retsplejelovens kapitel 2, kapitel 3 a og § 339 a, skal retten tage hensyn til

1. behovet for at sikre adgangen til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang,

2. parternes og relevante tredjeparters legitime interesser og

3. en eventuel skade, som parterne og relevante tredjeparter måtte lide, som følge af at en anmodning om sådanne foranstaltninger efterkommes eller afvises.