← Strålebeskyttelsesloven

§ Strålebeskyttelsesloven · kapitel 22 af 22

Kapitel 11 – Ikrafttræden m.v.

LOV nr 23 af 15/01/2018

§ 27. Loven træder i kraft den 6. februar 2018.

Stk. 2. Lov om brugen af røntgenstråler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 29. november 2011, og lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive stoffer ophæves.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af de love, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de erstattes af eller ophæves af regler fastsat i medfør af denne lov. Overtrædelse af forskrifterne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 15. januar 2018

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Ellen Trane Nørby

Officielle noter

  1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom, EU-Tidende 2014, nr. L 13, side 1.