← PNR-loven

§ PNR-loven · kapitel 20 af 20

Kapitel 10 – Territorialbestemmelser

LOV nr 1706 af 27/12/2018

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 32 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2018

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Søren Pape Poulsen


Bilag 1

PNR-oplysninger

  1. PNR-nummer,

  2. dato for reservation/udstedelse af billet,

  3. planlagt(e) rejsedato(er),

  4. navn(e),

  5. adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse),

  6. alle former for oplysninger om betalingsformer, herunder faktureringsadresse,

  7. fuldstændig rejseplan for en konkret passagerliste,

  8. oplysninger om bonusprogrammer,

  9. rejsebureau/rejseagent,

  10. rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indtjekningsstatus og oplysninger om »no-show« og »go-show«,

  11. opsplittede/opdelte PNR-oplysninger,

  12. generelle bemærkninger, herunder alle tilgængelige oplysninger om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges navn og køn, alder og talt(e) sprog, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige person ved afrejsen og dennes forhold til den mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige person ved ankomsten og dennes forhold til barnet og lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst,

  13. oplysninger i billetrubrikken, herunder billetnummer, dato for udstedelse af billetten og enkeltbilletter, automatisk billetprisangivelse (»automated ticket fare quote«),

  14. pladsnummer og andre pladsoplysninger,

  15. oplysninger om fælles rutenummer (»code sharing«),

  16. alle bagageoplysninger,

  17. antal medrejsende og disses navne på passagerlisten,

  18. eventuelt indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger), herunder typen, nummeret, udstedelseslandet og udløbsdatoen for ethvert identitetsdokument, nationalitet, efternavn, fornavn, køn, fødselsdato, luftfartsselskab, rutenummer, afgangsdato, ankomstdato, afgangslufthavn, ankomstlufthavn, afgangstidspunkt og ankomsttidspunkt, og

  19. alle historiske ændringer af passagerlisten vedrørende punkt 1-18.


Bilag 2

Grov kriminalitet

  1. Deltagelse i en kriminel organisation

  2. Menneskehandel

  3. Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

  4. Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

  5. Ulovlig handel med våben, ammunition og sprængstoffer

  6. Bestikkelse

  7. Svig, herunder rettet mod Unionens finansielle interesser

  8. Hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen

  9. It-kriminalitet/cyberkriminalitet

  10. Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter

  11. Menneskesmugling

  12. Forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse

  13. Ulovlig handel med menneskeorganer og -væv

  14. Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning

  15. Organiseret eller væbnet røveri

  16. Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande

  17. Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter

  18. Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter

  19. Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer

  20. Ulovlig handel med nukleare eller radioaktive materialer

  21. Voldtægt

  22. Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed

  23. Skibs- eller flykapring

  24. Sabotage

  25. Handel med stjålne motorkøretøjer

  26. Industrispionage


Bilag 3

Liste over de kompetente myndigheder

  1. Politiet

  2. Toldstyrelsen