§ Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet · kapitel 20 af 20
Kapitel 10 – Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
LOV nr 1705 af 27/12/2018
§ 60. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Loven finder anvendelse for sager om kriminalitet begået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Ved etablering af Ungdomskriminalitetsnævnet beskikkes nævnets formandskab af justitsministeren efter indstilling fra Domstolsstyrelsen.
§ 61. I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018, som ændret ved § 8 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, foretages følgende ændringer:
-
I § 9 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 11 i lov om social service«: »og til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
-
I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »kapitel 11 i lov om social service«: », eller den kommune, som har afgivet indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 33 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
-
I § 55, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet i medfør af § 14, stk. 2-4, og §§ 15-18, 23, 24 og 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
§ 62. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, foretages følgende ændringer:
-
I § 4, stk. 1, indsættes efter »73«: », 74 b«.
-
I § 57, nr. 9, ændres »pågældende.« til: »pågældende, eller«.
-
I § 57 indsættes som nr. 10:
»10) efterkommer en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
- Efter § 74 a indsættes:
»§ 74 b. Retten kan bestemme, at en person under 18 år som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf skal efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis den pågældende
-
dømmes for at have begået personfarlig kriminalitet eller
-
dømmes for at have begået anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven og samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.«
§ 63. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2018
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Søren Pape Poulsen