Familieretshusloven § 5

§ 5. Enkle sager visiteres til behandling efter bestemmelsen i kapitel 8. Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i loven som § 5-sager.

Stk. 2. Følgende sager behandles som udgangspunkt som § 5-sager:

  1. Anmeldelse af aftale om forældremyndighed efter § 9, 1. og 2. pkt., § 10, 1. og 2. pkt., og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., i forældreansvarsloven.

  2. Registrering vedrørende en aftale om delt bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven.

  3. Bevilling af separation eller skilsmisse efter § 42 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

  4. Registrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven.

  5. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter § 14 i børneloven.

  6. Anmeldelse af navne efter § 6, stk. 2, i navneloven.

  7. Udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag ud fra parternes enighed.

Kilde: Retsinformation.dk