Familieretshusloven § 45

§ 45. Børne- og socialministeren nedsætter et rådgivende udvalg for Familieretshuset, der har til opgave at bidrage til Familieretshusets sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen og den løbende udvikling af Familieretshusets støtte og rådgivning til børn og tilbud om rådgivning og konflikthåndtering.

Stk. 2. Direktøren for Familieretshuset er formand for udvalget. Børne- og socialministeren udpeger de øvrige medlemmer af udvalget fra civilsamfundsorganisationer, kommuner, interesseorganisationer, Børne- og Socialministeriet og andre relevante myndigheder og efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. De øvrige medlemmer udpeges for en periode på 4 år.

Stk. 3. Familieretshuset er sekretariat for udvalget.

Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget.

Kilde: Retsinformation.dk