Lov om erhvervsfremme § 19

§ 19. Det nationale akkrediteringsorgan kan inden for en ramme aftalt mellem organet og erhvervsministeren kræve betaling for driftsopgaver, som relaterer sig til akkrediteringsydelsen. Ved akkrediteringsydelsen forstås f.eks. akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering og akkreditering af virksomheder og personer til certificering, inspektion, attestering, CO2-verifikation og miljøverifikation.

Stk. 2. En offentlig myndighed eller en privat institution, der i medfør af § 7, stk. 3, varetager opgaver med administration af reglerne om metrologi, kan opkræve gebyr for bl.a. udarbejdelse af certifikater og typegodkendelser og for udpegning af bemyndigede organer efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren.

Kilde: Retsinformation.dk