Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene § 3
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 21. november 2018
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karsten Lauritzen
Bilag 1
PROTOKOL
til ændring af overenskomsten mellem
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene
til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår skatter på indkomst og formue
Regeringen i Kongeriget Danmark
og
Regeringen i Kongeriget Nederlandene,
som ønsker at ændre overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og formue, underskrevet i København den 1. juli 1996 (herefter omtalt som ”overenskomsten”),
er enige om følgende:
Artikel I
Titlen og præamblen til overenskomsten erstattes af følgende titel og præambel:
”OVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARK OG KONGERIGET NEDERLANDENE TIL OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE OG OMGÅELSE
Kongeriget Danmark
og
Kongeriget Nederlandene,
der ønsker yderligere at udvikle deres økonomiske forbindelser og at styrke deres samarbejde om skatteforhold,
der har til hensigt at indgå en overenskomst til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter uden at skabe muligheder for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller omgåelse (herunder gennem utilsigtet anvendelse af skatteaftaler med henblik på at opnå de lempelser, som denne overenskomst giver adgang til, til indirekte fordel for personer, som er hjemmehørende i andre jurisdiktioner),
er blevet enige om følgende:”.
Artikel II
Artikel 2, stk. 3, i overenskomsten erstattes af følgende:
”3. De gældende skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, er:
a) I Danmark:
(i) Indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(herefter omtalt som ”dansk skat”);
b) I Nederlandene:
(i) Indkomstskatten (de inkomstenbelasting);
(ii) lønskatten (de loonbelasting);
(iii) selskabsskatten (de vennootschapsbelasting) herunder statens andel i nettofortjenesten ved udnyttelsen af naturforekomster, der er pålagt i henhold til loven om minedrift (de Mijnbouwwet);
(iv) udbytteskat (de dividendbelasting);
(herefter omtalt som ”nederlandsk skat”). ”.
Artikel III
- Ordene ”og på formue”, ”eller af formue”, ”på hele formuen,”, ”eller formue, der befinder sig der” og ”eller på formue” ophæves i alle bestemmelser gennem hele overenskomsten, undtagen i artikel 33 i overenskomsten.
Kilde: Retsinformation.dk