Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile § 19
§ 19. I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017, som ændret ved § 41 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, lov nr. 238 af 15. marts 2017, § 4 i lov nr. 113 af 31. januar 2017 og § 16 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændringer:
- § 4 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 3 a. Klager efter §§ 1 og 2 skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.
Stk. 2. Er klagen omfattet af § 2, stk. 1, 2. pkt., forlænges fristerne i stk. 1 svarende til perioden fra indgivelse af klagen efter § 1, til Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse forelå.
Klager over beslutninger om anvendelse af tvang
Kilde: Retsinformation.dk