Ejendomsvurderingsloven § 4

§ 4. Ved ejerboliger forstås i denne lov følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende højest indeholder to boligenheder:

  1. Ejendomme til helårsbeboelse.

  2. Ejerlejligheder til helårsbeboelse.

  3. Sommerhuse og andre fritidshuse.

  4. Sommerhusejerlejligheder.

  5. Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.

  6. Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.

  7. Ubebyggede grunde, som i forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering er udlagt til opførelse af ejendomme som nævnt under nr. 1 og 3.

Kilde: Retsinformation.dk