Lov om kapitalmarkeder § 145

§ 145. Bestyrelsen i en udbyder af dataindberetningstjenester skal sikre en effektiv og forsigtig ledelse af udbyderen. Bestyrelsen skal herunder vurdere, om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med udbyderens forpligtelser i medfør af § 149.

Stk. 2. Drives en udbyder af dataindberetningstjenester som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.

Stk. 3. Drives en udbyder af dataindberetningstjenester som enkeltmandsvirksomhed, skal indehaveren sikre en effektiv og forsigtig ledelse af udbyderen.

Kilde: Retsinformation.dk