Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond § 32
§ 32. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion, herunder om følgende:
-
Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
-
Formkrav, herunder om digital kommunikation og om tidsfrister.
-
Mulighed for afvisning af ansøgninger som følge af manglende overholdelse af formkrav.
-
Økonomiske og administrative vilkår, der kan stilles som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevilling.
-
Adgang til at træffe afgørelse om en karensperiode, jf. § 31.
-
Vilkår for bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse, faglig afrapportering og revision, herunder krav om bevillingsmodtageres deltagelse i evalueringer også efter bevillingens ophør.
-
Bortfald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde, hvor bevillingsmodtageren har misligholdt betingelserne for bevillingen.
-
Rammerne for vurdering af inhabilitet.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til delegation inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence, dog ikke vedrørende forhold af principiel karakter.
Klageadgang
Kilde: Retsinformation.dk