Taxiloven § 4
§ 4. En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, jf. § 3, kan anvendes til
-
kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af lov,
-
limousinekørsel, hvorved forstås repræsentationskørsel og lignende kørsel i
a) biler, der er specialbyggede limousiner, eller
b) biler, hvis almindelige handelsværdi før skatter og afgifter overstiger 500.000 kr., og
- taxikørsel, hvorved forstås kørsel, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2.
Stk. 2. Taxikørsel må kun sælges af et kørselskontor.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tillade, at en bil, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2, anvendes til limousinekørsel, hvis bilen i kraft af sin indretning, udstyr eller historiske værdi besidder en særlig attraktionsværdi som limousine.
Tilladelse til at drive kørselskontor
Kilde: Retsinformation.dk