← Taxiloven

§ Taxiloven · kapitel 21 af 26

Kapitel 8 – Godkendelse af uddannelsessteder m.v.

LOV nr 1538 af 19/12/2017

§ 30. Transport-, bygnings- og boligministeren godkender de uddannelsessteder, der tilbyder kursus som nævnt i § 7, stk. 2, nr. 7. Der kan knyttes vilkår til godkendelsen.

Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter regler om adgangsbetingelser til kursus som nævnt i § 7, stk. 2, nr. 7, herunder sprogkrav, om indholdet af kurset, krav til prøver og krav til godkendelse af uddannelsessteder efter stk. 1, herunder krav til undervisere og udstyr.

§ 31. Transport-, bygnings- og boligministeren fører tilsyn med uddannelsessteder godkendt i henhold til § 30, stk. 1.

Stk. 2. Et godkendt uddannelsessted efter § 30, stk. 1, skal give transport-, bygnings- og boligministeren adgang til uddannelsesstedet med tilhørende lokaler, udlevere dokumenter, som relaterer sig til det godkendte kursus, og bistå ved tilsynet.

§ 32. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilbagekalde en godkendelse udstedt til et godkendt uddannelsessted, hvis

  1. uddannelsesstedet groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for godkendelsen eller

  2. der ikke har været uddannelsesvirksomhed inden for de seneste 12 måneder.