Lov om trossamfund uden for folkekirken § 7

§ 7. Et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund, såfremt det

  1. har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og

  2. ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Stk. 2. Anmodning om anerkendelse skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Navn og hjemsted for trossamfundet.

  2. Antal myndige medlemmer af trossamfundet.

  3. Trossamfundets vedtægter.

  4. Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Trossamfundsregistret.

  5. En tekst, som udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion.

  6. Dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer.

  7. Det seneste årsregnskab, som skal være revideret og give et retvisende billede af trossamfundets økonomiske forhold.

Stk. 3. Kirkeministeriet kan ved besøg hos trossamfundet anmode om at få forelagt en fortegnelse over trossamfundets myndige medlemmer, såfremt der skønnes at være et behov herfor.

Stk. 4. Anerkendelsen indføres i Trossamfundsregistret, der henhører under Kirkeministeriet.

Kilde: Retsinformation.dk