Adresseloven § 14
§ 14. Adressemyndigheden registrerer i Danmarks Adresseregister oplysninger om vejnavne, adresser og supplerende bynavne, som er fastsat efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. For vejnavne optages følgende oplysninger i Danmarks Adresseregister:
-
Vejnavn og forkortet vejnavn til brug for systemer med begrænset plads.
-
Den omtrentlige geografiske beliggenhed og udstrækning af den navngivne vej.
-
Postnumre og eventuelle supplerende bynavne for vejnavnet.
-
Kommuner og tilhørende vejkoder, som vejnavnet vedrører.
-
Status for vejnavnet.
-
Dato for vejnavnets ikrafttræden.
Stk. 3. For adresser optages følgende oplysninger i Danmarks Adresseregister:
-
Vejnavn og husnummer samt eventuelt etage- og dørbetegnelse for adressen.
-
Eventuelt supplerende bynavn for adressen.
-
Postnummer for adressen.
-
Den geografiske beliggenhed af adressen og tilknytning til vejnettet.
-
Sogn og afstemningsområder, som adressen hører til.
-
Det jordstykke, som adressen ligger på.
-
Eventuel bygning eller tekniske anlæg, som adressen hører til.
-
Kommunen, som adressen er beliggende i.
-
Status for adressen.
-
Dato for adressens ikrafttræden.
Stk. 4. For postnumre og supplerende bynavne optages følgende oplysninger i Danmarks Adresseregister:
-
Postnumre med tilhørende navne på postnummerområder, som kan indgå i adresser, og dato for postnummerets og navnets ikrafttræden.
-
Supplerende bynavne og dato for navnets ikrafttræden.
Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren sikrer, at oplysninger om den geografiske afgrænsning af supplerende bynavne og postnumre er til rådighed for Danmarks Adresseregister.
Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om oplysninger i Danmarks Adresseregister, herunder om, at der kan indgå yderligere oplysninger end de i stk. 2-4 nævnte.
Tilknytning af data fra andre grunddataregistre
Kilde: Retsinformation.dk