Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge § 17
§ 17. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver oplysning om særlige tilbud om grundskoleundervisning, som ministeren skønner nødvendige, meddelt af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølgning på de særlige tilbuds resultater eller forhold i øvrigt.
Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
Kilde: Retsinformation.dk