§ Lov om elektroniske cigaretter m.v. · kapitel 26 af 26
Kapitel 13 – Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
LOV nr 426 af 18/05/2016
§ 34. Loven træder i kraft den 7. juni 2016.
Stk. 2. Fabrikanter og importører kan markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der er fremstillet før den 20. november 2016, efter de hidtil gældende regler indtil den 7. juni 2017.
Stk. 3. Fabrikanter og importører, der den 7. juni 2016 markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der opfylder bestemmelserne i denne lov og regler fastsat i medfør heraf, skal indgive anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen efter § 5, stk. 1, senest den 20. november 2016.
Stk. 4. For aftaler, der er indgået før den 7. juni 2016, finder bestemmelsen i § 17 dog først anvendelse fra den 7. juni 2018, medmindre aftalen har grænseoverskridende virkning og vedrører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin.
§ 35. Den, der den 7. juni 2016 udfører aktiviteter omfattet af § 13, stk. 1, i overensstemmelse med de hidtil gældende regler og ønsker at fortsætte disse aktiviteter efter denne dato, skal senest den 20. august 2016 lade sig registrere efter § 13, stk. 1.
Ændringer i anden lovgivning
§ 36. I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 518 af 26. maj 2014 og § 2 i lov nr. 542 af 24. april 2015, foretages følgende ændring:
- I § 4, stk. 1, indsættes efter »medicinsk udstyr,«: »tobaksvarer og lignende nikotinholdige produkter,«.
§ 37. I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved senest ved § 7 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer:
-
I § 79 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »lovgivningen om røgfri miljøer.« til: »lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
-
I § 79 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »lovgivningen om røgfri miljøer« til: »lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
§ 38. I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 724 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
-
I § 20 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om røgfri miljøer« til: »lov om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
-
I § 20 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »lov om røgfri miljøer« til: »lov om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
§ 39. I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, som ændret senest ved lov nr. 1896 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
-
I § 150 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »lovgivningen om røgfri miljøer.« til: »lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
-
I § 150 f, stk. 1, 2. pkt., ændres »lovgivningen om røgfri miljøer« til: »lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
§ 40. I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, foretages følgende ændringer:
-
I § 66 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »lovgivningen om røgfri miljøer.« til: »lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
-
I § 66 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »loven« til: »lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«
Evaluering
§ 41. Sundheds- og ældreministeren gennemfører en evaluering af lovens kapitel 2, der offentliggøres senest den 20. maj 2018.
§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 18. maj 2016
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Sophie Løhde
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 1.
-
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU (informationsproceduredirektivet).