Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 38
§ 38. Udgør et apparat en risiko, kan Energistyrelsen over for en fabrikant, en importør eller en distributør
-
nedlægge forbud mod at bringe apparatet i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på markedet,
-
give påbud om at trække apparatet tilbage fra markedet eller
-
give påbud om at kalde apparatet tilbage.
Stk. 2. Udgør radioudstyr en risiko, kan Energistyrelsen over for en fabrikant, en importør eller en distributør
-
nedlægge forbud mod at bringe radioudstyret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på markedet,
-
give påbud om at trække radioudstyret tilbage fra markedet eller
-
give påbud om at kalde radioudstyret tilbage.
Stk. 3. Energistyrelsen kan træffe foranstaltninger for at fjerne risikoen nævnt i stk. 1 og 2. Fabrikanten, importøren eller distributøren skal på Energistyrelsens anmodning samarbejde med Energistyrelsen om disse foranstaltninger.
Stk. 4. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor radioudstyr har forårsaget eller kan forventes at ville forårsage uacceptable forstyrrelser af samfundsvigtig kommunikation, fastsætte nærmere regler om, at fabrikanter, importører og distributører ikke må bringe radioudstyret i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet, eller at radioudstyret skal trækkes tilbage fra markedet eller kaldes tilbage.
Kilde: Retsinformation.dk