Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 33
§ 33. Energistyrelsen og Teleklagenævnet kan ved en begrundet anmodning kræve oplysninger og materiale, jf. dog stk. 2 og 3, som skønnes nødvendigt i forbindelse med administration af loven og regler fastsat i medfør heraf, af erhvervsdrivende, fabrikanter af faste anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg, den ansvarlige for anvendelsen af et apparat, fast anlæg og radioudstyr samt udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 2. Energistyrelsen kan af en erhvervsdrivende kræve oplysninger, der identificerer enhver anden erhvervsdrivende, som inden for 10 år har leveret et apparat eller radioudstyr til den pågældende erhvervsdrivende, og enhver anden erhvervsdrivende, som den pågældende erhvervsdrivende inden for 10 år har leveret et apparat eller radioudstyr til.
Stk. 3. Energistyrelsen kan af fabrikanter af faste anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg kræve, at de fremlægger dokumentation som nævnt i § 14, stk. 2, så længe det faste anlæg er i drift, hvis der er tegn på, at det faste anlæg ikke er i overensstemmelse med § 14, stk. 1.
Stk. 4. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at fabrikanter af radioudstyr og programmel skal oplyse, om påtænkte kombinationer af radioudstyr og programmel er i overensstemmelse med § 17 og regler fastsat i medfør heraf, hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at disse oplysninger skal afgives for bestemte kategorier af radioudstyr.
Kilde: Retsinformation.dk