Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 14
§ 14. Fabrikanten af et fast anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg skal sikre, at anlægget er konstrueret og installeret i overensstemmelse med god teknisk praksis og under iagttagelse af oplysningerne om dets komponenters tilsigtede anvendelse, så
-
det faste anlæg ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at apparater, andre faste anlæg og radioudstyr kan fungere efter hensigten, og
-
det faste anlæg har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med det faste anlægs tilsigtede anvendelse, og som gør, at det faste anlægs funktion ikke forringes i uacceptabel grad.
Stk. 2. Fabrikanten af et fast anlæg eller den ansvarlige for installationen af et fast anlæg skal kunne dokumentere, at det faste anlæg er installeret i overensstemmelse med god teknisk praksis, jf. stk. 1.
Stk. 3. Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om formodning for faste anlægs overensstemmelse med kravene i stk. 1 og 2 eller dele heraf, hvis de faste anlæg er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele heraf.
Apparater til indbygning i faste anlæg
Kilde: Retsinformation.dk