§ Lov om de gymnasiale uddannelser · kapitel 20 af 24
Kapitel 8 – Institutionens leders pædagogiske opgaver og ansvar
LOV nr 1716 af 27/12/2016
§ 58. Institutionens leder har det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning, prøver og eksamen over for undervisningsministeren.
Stk. 2. Institutionens leder træffer alle konkrete afgørelser vedrørende institutionens elever og kursister, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 59. For at fastholde elever i uddannelse og sikre et sundt læringsmiljø skal institutionen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og eventuelt Studievalg yde bistand til de elever, der har behov herfor.
Stk. 2. Institutionens leder skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og om procedurer ved omvalg eller frafald.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1.